Betaling og begravelseshjælps muligheder

Gældende pr. 1. januar 2018.

Begravelseshjælp

I henhold til § 160 i Sundhedsloven yder bopælskommunen en formueafhængig begravelseshjælp. Det er Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen. Begravelseshjælpen reguleres én gang årligt med en satsreguleringsprocent. Regulering sker hvert år pr. 1. januar.

Under henvisning til ovenstående har Sundheds- og Ældreministeriet meddelt, at formuegrænser og satser for begravelseshjælp udgør følgende beløb:

Begravelseshjælp

Børn under 18 år kr. 9.200,-.

Personer på 18 år og derover kr. 11.000,-.

Formuegrænser gældende for voksne

Personer u/ægtefælle eller børn under 18 år kr. 18.400,-.

Personer m/ægtefælle eller børn under 18 år kr. 36.700,-.

Minimumsbeløbet på kr. 1.050,- for personer født før 1. april 1957 er stadig gældende.

Beregning og udbetaling af begravelseshjælp

Afdødes formueforhold lægges til grund for beregning af, om der kan udbetales begravelseshjælp, og hvor meget der eventuelt kan udbetales. Der gælder følgende regler for de enkelte grupper:

  1. Personer under 18 år: Uanset formue udbetales der en begravelseshjælp på kr. 9.200,- til personer under 18 år.
  2. Afdøde, der efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år: Såfremt afdøde efterlader en ægtefælle eller børn under 18 år, udbetales en begravelseshjælp på kr. 11.000,-  hvis ægtefællernes samlede formue er under kr. 36.700,-. D.v.s. at begravelseshjælpen nedsættes med det beløb, hvormed ægtefællernes samlede formue overstiger kr. 36.700,-  således at begravelseshjælpen bortfalder ved en formue på kr. 47.700,-.
  3. Personer på 18 år og derover: Der udbetales en begravelseshjælp på kr. 11.000,-, såfremt afdøde efterlader sig en formue på under kr. 18.400,-. Begravelseshjælpen nedsættes med det beløb, hvormed afdødes formue overstiger kr. 18.400,-  således at begravelseshjælpen bortfalder ved en formue på kr. 29.400,-.

Betaling efter ceremoni.

Efter Ceremoni fremsendes faktura med 8.dages kredit uden tillæg af omkostninger.

Betaling efter skifteretten.

Vi kan også tilbyde at yde kredit til efter skifteretten, da der kan gå optil 3 måneder inden boet er gjort

op tager vi 695,- i gebyr for at finansiere beløbet i ventetiden.

Begravelseshjælp.

Vi ansøger og modtager som oftes evt, begravelseshjælp som vi så modregner på regningen.

Afbetalingsordning.

Et dødsfald kan komme uventet og uforberedt.

Oveni tabet af ens kære, står man også med de økonomiske spekulationer.

Den sidste afsked kan ikke gøres om, og for at man ikke, af økonomiske årsager skal gå på kompromis med ens ønsker.

Tilbyder vi en afbetalingsordning, der koster en fast pris på kr. 1495,- som dækker vores administrative omkostninger.
Der pålægges ingen yderligere omkostninger.

Ved dødsfald spærres afdødes konti, checks og hævekort. Der kan op til tre måneder, inden skifteretten udlevere boet til bobestyrer.

Hvordan foregår det:

  • Vi udarbejder sammen en prisoverslag, hvor vi laver en plan over betalingen.
  • Der kræves ingen kreditgodkendelse, da aftalen indgåes mellem Begravelsesforretningen Værdig Afsked og jer som pårørende.
  • Vi behandler aftalen fortroligt og diskret.
  • Vi ansøger og modtager evt. begravelseshjælp, som bliver modregnet fakturaen.
  • Afdragsordningen kan løbe helt op til 24 måneder.